Forside » Forretninger » Vinhøst
Kvalitetsvine udelukkende fra Italien

Vinhøst

Jeg har siden, jeg satte mine ben i Italien for første gang i 1993, været stormende forelsket i landet, dets kultur samt historie og ikke mindst dets mad og vin.

Franske vine har, må jeg indrømme, aldrig sagt mig det helt store. Jeg kan sagtens drikke en Fransk vin til noget god mad, men det er ikke der min passion ligger.

Passionen ligger i Italien. I starten i de velkendte ”Dansker” områder Piemonte, Toscana og Veneto, men med tiden er det også blevet udvidet til lidt mindre kendte områder som eksempelvis Puglien.

I 2016 tog jeg på en vandretur fra Skagen til Italien. Dog nåede jeg kun til Köln, hvor et irriteret knæ og ren og skær udmattelse sagde stop. I stedet tog jeg på en 4 uger rundtur i Italien nordlige del, hvor jeg boede en mindre vingård i Piemonte. Her så jeg med egne øjne, hvor hårdt og passioneret de mindre vingårde arbejder.

Og det var her, jeg tog beslutningen om at starte Vinhøst. Import af vine fra mindre vingårde, som i forvejen ikke er i Danmark. Dog blev jeg siden idéen nødt til at modificere den lidt, da det er forholdsvis svært at finde vingårde – specielt i det nordlige Italien – som ikke findes i Danmark. Vingårde, der ikke findes i Danmark i forvejen, bliver prioriteret fremfor de, der gør. Men kan jeg ikke finde en vin, fra en ”ukendt” vingård, som jeg kan stå inde for, så bliver det fra en vingård, der i forvejen importeres til Danmark.

Alle vine, der udbydes til salg på webshoppen, har jeg selv smagt, og kan til fulde stå inde for kvaliteten af dem. Man kan så altid diskutere, om ens smag nu også tilsvarer kundernes. Men én ting er sikkert : Kvaliteten af vinen kan der ikke pilles ved.

Vinhøst drives ved siden af mit normale arbejde (nat arbejde), hvorfor mails og telefon opkald sjældent besvares før efter kl.14, men i er altid hjertelig velkommen til at ligge en besked eller sende en mail, så skal jeg vende tilbage hurtigst muligt – selvfølgelig samme dag, som I har kontaktet mig.

Tags: Apulien, Hvidvin, Italien, Piemonte, Rosé, Rødvin, Valpolicella, Veneto, Økologisk vin

Telefon
30261828
Email
jesper@vinhoest.dk
Adresse
Engholmvej 21, 1.tv
8766 Nørre Snede
Østjylland
Vinlande
Italien