Import guide

Vil du være vinimportør

Der er en del vigtige forhold, man skal være opmærksom på ved opstart som vinimportør. Import og salg af alkohol er pålagt en lang række afgifter og regler. Der er for eksempel punktafgift, emballageafgift og krav fra fødevarestyrelsen til registrering, smileyordning, hygiejne og meget mere.

Der findes også regler om markedsføring og mærkning af emballage. Som medlem af Foreningen af Danske Vinimportører får du adgang til vores trin for trin importguide. Her får du et samlet overblik over aktuelle lovkrav, samt links til de sider du skal bruge. Desuden kan medlemmer til en hver tid kontakte foreningen og få gode råd og vejledning om import af vin.

Som medlem får du også foreningens nyhedsbrev – hvor du holdes opdateret med nyeste lovgivning omkring import og salg af vin. Og så er der forskellige fordelsaftaler for medlemmer vedr. transport i ind- og udland, messer til nedsat pris, samt muligheden for at blive vist i vores find-din- vin søger.

Alt i alt vil et medlemskab hos Foreningen af Danske Vinimportører være en stor hjælp både før under og efter du starter som vinimportør.

Ansøg om medlemsskab